Kik inden for på Vejle Amts seks sygehuseVejle Amt16/03-2004 Sygehusene i Vejle Amt holder åbent hus. Søndag den 21. marts kan interesserede kikke inden for på Fredericia Sygehus og søndag den 28. marts er der mulighed for at se nærmere på de øvrige fem sygehuse. "Borgerne i Vejle Amt kan godt være stolte af de seks sygehuse, vi har. De behandler patienterne godt, ventetiderne er i løbet af de sidste par år reduceret markant, og patienttilfredsheden er høj. Ved åbent hus-arrangementerne vil vi gerne vise noget af det, vi kan", siger Leif Mørck, formand for Vejle Amts Sundhedsudvalg, der har det overordnede ansvar for sygehusdriften i amtet. "Sygehusene i amtet fungerer på mange måder som en enhed, hvor alle seks kan tilbyde almindelige behandlinger samtidig med, at mere specielle behandlinger er fordelt rundt på sygehusene. Den model har vist sig at fungere godt. For den enkelte patient er der ikke langt til det nærmeste sygehus, og samtidig har en undersøgelse netop vist, at sygehusene i Vejle Amt er blandt landets mest produktive og effektive." "De færreste er nok egentligt klar over, hvor stor en butik det samlede sygehusvæsen er. Sidste år behandlede de knap 6000 medarbejdere på Vejle Amts Sygehuse mere end 120.000 patienter - det svarer faktisk til, at en 1/3 af borgerne i Vejle Amt på et eller andet tidspunkt var i forbindelse med et af de seks sygehuse. I 2003 kostede det knap fire mia. kr. at drive sygehusene i Vejle Amt." Den samlede plan for åbent hus-arrangementerne ser sådan her ud: Fredericia Sygehus - den 21. marts, kl. 13-17 Vejle Sygehus - den 28. marts, kl. 11-16 Brædstrup Sygehus - den 28. marts, kl. 12-17 Kolding Sygehus - den 28. marts, kl. 13-17 Give Sygehus - den 28. marts, kl. 11-16 Horsens Sygehus - den 28. marts, kl. 12-17 Ud over at se de mange afdelinger rundt på sygehusene og høre medarbejdere fortælle om deres arbejde, vil de besøgende også kunne prøve alt muligt spændende. Læg "en brækket arm" i gips, skriv i den elektroniske patientjournal eller prøv lidt stavgang. Eller udnyt chancen for at få testet din kondi eller få målt dit blodtryk. I forbindelse med arrangementerne vil der også være mulighed for at få en snak med sygehusledelserne og politikere fra amtsrådet. |
|||||||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() |
|
© 2005 Datahjælp & nem-hjemmeside.dk |
|
lokal info .. erhverv .. køb & salg .. underholdning |